Sikkerhed i det digitale sundhedsvæsen er ikke længere kun et spørgsmål om datasikkerhed, men om liv og død. I takt med at hospitalsjournaler, patientdata og kritiske systemer bliver digitaliseret, vokser risikoen for cyberangreb markant. En af de mest skræmmende trusler i denne udvikling er ransomware – en form for cyberkriminalitet, hvor hackere låser eller stjæler data og kræver løsepenge for at frigive dem.
Det danske sundhedsvæsen har siden 2015 arbejdet målrettet med digitalisering og effektivisering. Patientjournaler er samlet i én digital platform, og læger, sygeplejersker og patienter har lettere adgang til data end nogensinde før. Men med denne effektivitet kommer også afhængighed. Og den afhængighed udnyttes af kriminelle aktører, der med ét klik kan lamme hele hospitalsafdelinger.
Kritisk infrastruktur under angreb
Ransomware-angreb har tidligere været forbeholdt private virksomheder, men de seneste år er offentlige institutioner i stigende grad blevet mål for denne form for digital afpresning. Det skyldes i høj grad, at offentlige systemer ofte har lavere cybersikkerhed, og at konsekvenserne ved nedbrud er langt større. Et ransomware-angreb mod et hospital kan betyde, at ambulancer må omdirigeres, operationer udskydes og livsvigtige data går tabt.
Et særligt ildevarslende eksempel på dette sås i Tyskland i 2020, hvor en patient døde, fordi hun blev omdirigeret til et andet hospital efter et ransomware-angreb havde lammet det nærmeste. Sådanne hændelser understreger alvoren og den virkelige fare, der ligger i digitale trusler mod sundhedsvæsenet.
I Danmark blev Region Syddanmark i 2022 ramt af et sikkerhedsbrud, hvor en række medarbejderkonti blev kompromitteret. Selvom der ikke var tale om et ransomware angreb, var hændelsen en kraftig advarsel om, hvor sårbare systemerne er. Det viser, at det kun er et spørgsmål om tid, før et målrettet ransomware-angreb kan ramme sundhedsvæsenet direkte – med potentielt katastrofale følger.
Økonomien bag cybertruslen
Hackere motiveres sjældent af ideologi eller hævn. I langt de fleste tilfælde handler det om penge. Et ransomware-angreb mod et hospital kan koste millioner i nedetid, genopretning og tabt tillid. Ifølge analyser fra cybersikkerhedsvirksomheder betaler mange organisationer løsepenge i håb om at få deres data tilbage – ofte uden garanti for, at det faktisk sker.
Samtidig er mørketallet stort: mange angreb bliver aldrig meldt offentligt eller til politiet. Offentlige institutioner frygter nemlig rygtab og politisk modvind, og derfor forsøger de at håndtere kriserne i stilhed. Det gør det sværere at forstå det fulde omfang af truslen og forhindrer, at erfaringer deles mellem institutionerne.
Hvordan sundhedsvæsenet bør ruste sig
Et effektivt forsvar mod ransomware kræver mere end tekniske løsninger. Uddannelse er en nøglefaktor. Alt for mange sikkerhedsbrud skyldes menneskelige fejl – en medarbejder der klikker på et ondsindet link, eller en glemt adgangskode, der giver adgang til følsomme systemer. Derfor bør alle medarbejdere i sundhedsvæsenet gennemgå løbende træning i cybersikkerhed.
Derudover bør der laves backup af data dagligt og opbevares adskilt fra hospitalsnetværket. Hvis et angreb rammer, kan man dermed gendanne systemerne uden at betale løsepenge. Men det kræver, at backup-løsningerne testes og opdateres jævnligt – noget som desværre ofte forsømmes i travle hospitalsmiljøer.
Samarbejde mellem regionerne og nationale myndigheder er også afgørende. I en tid, hvor truslerne er globale, nytter det ikke, at hvert enkelt hospital står alene. Der bør etableres nationale retningslinjer og et fælles beredskab, så man hurtigt kan reagere på angreb og dele viden om nye trusselsbilleder.
Et fælles ansvar for digital tryghed
Digitale trusler mod sundhedsvæsenet er ikke blot et IT-problem – de er et samfundsproblem. Når ransomware truer med at lamme hospitalsdriften, sætter det hele befolkningens sikkerhed på spil. Derfor bør vi som borgere, beslutningstagere og medarbejdere i sundhedssystemet tage cybersikkerhed langt mere alvorligt.
Der er allerede sat mange gode initiativer i gang, både lokalt og nationalt, men der mangler en samlet, koordineret strategi. Det handler ikke kun om at forhindre det næste angreb, men om at skabe en digital infrastruktur, der er robust nok til at modstå dem.
Et ransomware-angreb mod et dansk hospital er ikke længere en hypotetisk trussel – det er en reel risiko, som vi bør forholde os aktivt til. Hvis vi ikke reagerer nu, risikerer vi at stå i en situation, hvor patienters liv og helbred bliver ofre for digitale gidseltagninger.
